Ernæringsassistentelever til Københavns Kommune
Bliv klog på mad i Københavns Kommune – Danmarks største arbejdsplads.
Er du nysgerrig på kostens betydning for forskellige målgrupper? Har du lyst til at arbejde med økologi og bæredygtighed? Har du lyst til at planlægge og lave mad og måltider til ældre eller børn?
Så er du måske en af vores nye ernæringsassistentelever!
Vi søger elever, som er engagerede i uddannelsen og interesserede i at yde en god service.
Hvis du godt kan lide at arbejde med mad og sundhed, samtidig med at du gør en forskel for din målgruppe, så er ernæringsassistentuddannelsen noget for dig. Her får du kombineret faglig viden om ernæring og fødevarer med praktisk kunnen i et produktionskøkken. Vi søger elever til ansættelse fra den 3. august 2026.
Uddannelsen veksler mellem oplærings- og skoleophold.
Mødetiden i oplæringen ligger inden for tidsrummet kl. 06.30-19.00. Der kan forekomme weekend- og helligdagsvagter.
I Københavns Kommune har du mulighed for, at din læreplads kan være fx i et køkken på et plejecenter eller i et større eller mindre køkken. Du er velkommen til evt. at skrive i din ansøgning, hvad du kunne være interesseret i. Vi tager hensyn til dine ønsker og behov i det omfang, vores muligheder tillader det, når vi fordeler elever.
Læs mere om Københavns Kommune på kommunens hjemmeside.
Som ernæringsassistentelev lærer du om
- produktionsmetoder, sansning, tilsmagning og tilberedning af velsmagende mad
- råvarernes sammensætning og økologi
- menuplanlægning, herunder valg af råvarer i forhold til sæson og pris
- næringsberegning og fysiologi for at sikre den rette ernæring til målgruppen
- fremstilling af vegetarmad og diæter, herunder dysfagikost
- hygiejne og mikrobiologi i forhold til fødevarebårne sygdomme
Vi tilbyder
- en alsidig uddannelse i samspil med mennesker, hvor god mad er det centrale, og hvor der er fokus på din læring
- et struktureret uddannelsesforløb i samarbejde med den uddannelsesansvarlige
- et køkken i udvikling og med medarbejderinddragelse
- en personlig uddannelsesplan, der løbende følges op af en praktikvejleder
- et hold kolleger, som synes, humor er en god del af hverdagen
- ansættelse med løn under hele uddannelsen
Vi forventer, at du
- har det adgangsgivende grundforløb for ernæringsassistentelever inden start på hovedforløb – vi ansætter gerne EUX-elever
- udviser interesse for faget både praktisk og teoretisk
- sætter faglighed og kvalitet højt
- har en god ordenssans
- er ansvarsbevidst og mødestabil
- har lyst til at arbejde i teams
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Din arbejdstid er 37 timer om ugen.
Du kan læse, om du kan få voksenelevløn: Voksenelevløn | Uddannelse København
Hvis du har spørgsmål
Så ring til konsulent Nana Sandø på 22 68 52 30.
Du kan læse mere om at være elev i Københavns Kommune på Uddannelse København.
Søg via linket senest tirsdag den 9. juni 2026
Skriv lidt, om hvem du er, og hvorfor du ønsker elevplads som ernæringsassistent i Københavns Kommune.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade eksamensbevis fra dit grundforløb.
Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, kan du uploade din uddannelsesplan.
Vi inviterer skriftligt til ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen, og vi holder samtaler fredag 12. juni 2026.