Center for Kræft og Sundhed København søger en socialrådgiver til et 12 måneders vikariat

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Brænder du for rehabilitering og socialt arbejde, skal du søge stillingen som socialrådgiver i Center for Kræft og Sundhed – et kommunalt sundhedscenter.

Sammen med fagligt dygtige kollegaer, social- og sundhedsfaglige samt rådgivere fra Kræftens Bekæmpelse får du mulighed for at arbejde helhedsorienteret med socialt arbejde.

Variationen i arbejdsopgaverne er stor – målgruppen er bred og mangfoldig, og samarbejdet foregår såvel internt som eksternt.

Hos os

  • arbejder vi med individuelle rehabiliteringsforløb til københavnere, der har fået en kræftdiagnose
  • har vi fokus på såvel sundhedsfaglige som socialfaglige problemstillinger
  • arbejder vi tværfagligt
  • tilbyder vi et spændende udviklingsmiljø og fast supervision

Hos os skal du

  • rådgive borgere om sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer
  • arbejde mono- og tværfagligt og medvirke til tværfaglig sparring og udvikling
  • samarbejde med Københavns Kommunes øvrige forvaltninger, med hospitalerne, pensionsselskaber, arbejdsgiver m.m.
  • sammen med kollegaer være med til at udvikle rehabiliteringstilbud og deltage i centres kvalitetsudvikling
  • bidrage til udviklings- og forskningsprojekter med eksterne samarbejdspartnere
  • undervise borgere og fagprofessionelle i socialfaglige emner
  • kunne udfærdige skrivelser til både internt og eksternt brug

Vi forventer, at du

  • har mindst tre års erfaring med patienter med livstruende eller kronisk sygdom
  • er stærk inden for beskæftigelsesloven og økonomisk rådgivning
  • er empatisk og god til at kommunikere
  • er imødekommende, humoristisk og har gennemslagskraft
  • har faglig interesse for den sårbare borger
  • kan holde fokus og struktur i opgaveløsning
  • har undervisningserfaring og trives i rollen som underviser
  • er god til at formulere dig såvel mundtligt som skriftligt
  • har stærke kompetencer ift. tværfagligt samarbejde og supplerer med en solid faglig identitet og selvstændighed

Kort om centret
Center for Kræft og Sundhed København tilbyder individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb til københavnere, der har fået en kræftdiagnose. Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang og med tværfaglige indsatser, som tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation. Den tværfaglige indsats varetages af fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker og diætister. Vi arbejder i tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelses rådgivningsenhed, som tilbyder rådgivning til personer med kræft, til pårørende og til efterladte.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Der er tale om et vikariat på 12 måneder pr. 1 august 2026 eller snarest derefter.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen og tilrettelægges i tidsrummet 8.00-16.00.

Mere information
Få mere information om Center for Kræft og Sundhed og stillingen på Center for Kræft og Sundhed l Københavns Kommune eller ved at kontakte afdelingsleder Susanne Friis-Hasché på telefon 29 21 64 22 eller mail yx4t@kk.dk.

Socialrådgiver Marie Bendix kan også kontaktes på telefon 60 29 82 24 eller mail v16n@kk.dk.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Søg via linket senest onsdag den 17. juni 2026
Ansættelsessamtalerne afholdes tirsdag den 23. juni 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.